k

 

 

 

 

Indledning

 

I år havde vi besluttet, at vi ville køre hjemmefra tidligere end "normalt", så allerede lørdag d. 15. november stak vi af.

Vi ville prøve at være væk en længere periode end vi tidligere havde været.

 

Nogle har sagt til os, at de ikke kan forstå, at vi kan leve i sådan en lille campingvogn i så lang tid, men sådan er det heller ikke. Det er sikkert også vanskeligt at forstå for folk der ikke camperer, eller ikke har prøvet det.

 

Det er klart, at det ville give klaustrofobi, hvis vi skulle opholde os i campingvognen det meste af døgnet, men pointen er jo så også, at det gør vi heller ikke.

 

For det første tager vi jo et godt stykke sydpå i Europa, hvilket betyder, at det er noget lunere himmelstrøg vi kommer til.

Det betyder temperaturer på mellem 15-22 grader (i skyggen), hvilket igen indebærer, at vi opholder os en stor del af dagen uden for campingvognen, - i solskinnet.

 

Vi indtager for det meste frokosten udendøre og når solen ind i det nye år står lidt højere på himmelen, så også vores morgenmad.

 

Hertil kommer så, at det er lyst meget længere end i Danmark. Ved solhverv er det ikke mørkt før ved 18.30 tiden. Da har det været mørkt i Danmark i mindst 2 timer.

 

Sammenlagt betyder alt dette, at vi opholder betydeligt mere udendøre, end vi ville have gjort i Danmark på samme årstid, - vi får mere lys, vi får mere sol.

 

Det er de primære årsager til "flugten" fra Danmark.

 

Turen gennem Tyskland gik glat og fint. Der er faktisk meget få lastbiler på motorvejene i Tyskland om lørdagen og om søndagen er lastbilkørsel jo forbudt, så du kommer godt igennem Tyskland, ved at køre hjemmefra om lørdagen.

 

Første overnatning efter 621 km. blev "Camping Hohensyburg" tæt ved Dortmund. Vi har ligget på denne udmærkede plads et par gange tidligere, den ligger godt i forhold til motorvejen.

De har imidlertid indført et el-system, hvorefter man skal putte penge i en automat, for at få el. Ved indskrivningen oplyste den venlige dame os, at 1€ ville være rigeligt for os til en overnatning.

Ja godmorgen, - allerede efter et kort stykke tid var der ikke mere el. Det viste sig så, at måleren ikke kører efter forbrug, men efter tid, så vi måtte puttet nogle flere euro i dyret, inden vi gik til ro og næste morgen dampede vi så afsted, uden at have haft el om natten.

Dårlig service, men ikke atypisk!

Frankrig

h 

Langs hele den lange flod Loire ligger det ene slot efter det andet.

Her ved Sully ligger dette smukke bygningsværk "Chateau de Sully-sur-Loire" fra 1400-tallet.

Når man ser alle disse slotte, deres omgivelser og ikke mindst indbo, får man en bedre forståelse, for den franske revolution i 1789.

 

Vi har flere billeder af slottet. tryk her

Det var markedsdag og selvom byen ikke er ret stor er der, som stort set alle steder i Sydeuropa, marked en gang om ugen året rundt.

Tiderne skifter dog også her. Bemærk "boderne" på billederne, som er hhv. en tøjbutik og en osteforretning. Der er tale om veritabelt store busser, der er indbydende og i øvrigt lette at pakke sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Sullys smukke rådhus

 

 

Vi kørte mod Frankrig og efter 484 km. nåede vi "La Croix du Vieux Pont", en stor og flot plads vest for Soissons.

Efter 235 km. den følgende dag havnede vi på "Horty le Jardine de Sully". (Franskmændene kan det med lange navne).

Pladsen ligger lige ned til Loire ved byen Sully, ca. 45 km. øst for Orleans. Pladsen er et fint udgangspunkt for ture langs Loire-floden.

 

Oradour sur Glane

 

Den 18. november kørte vi de 228 km. til en lille plads, "La Ventenat", i den lille by, Chateauponsac i nærheden af Limoges.
Pladsen var godt nok vinteråbent, men toiletter og vand var der lukket for, så vi skulle helt op i hovedbygningen, for at komme i bad og hente vand. Ellers var pladsen lille og hyggelig
, men en smule gadestøj var der.
 
Der var en helt bestemt årsag til, at vi ville besøge netop denne plads. Vi ville besøge den lille landsby Oradur sur Glane i nærheden.
Oradour sur Glane er et af de mest uhyggeligste minder om 2. verdenskrig og om, hvordan mennesker kan være mod mennesker.
 

Den lille landsby blev en sommerdag i 1944 overfaldet af ca. 150 tyske SS-soldater på retræten mod nord. De sindssyge soldater omringede byen og angreb den. Soldaterne hev folk ud af husene og skød vildt omkring sig. Kvinderne og børnene blev jaget ind i kirken, der blev aflåst og sat ild til. De, der forsøgte at flygte ud af det brændende helvede blev skudt.
 
Hele resten af byen blev herefter sat i brand og soldaterne efterlod den som en rygende ruinhob.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
Vi har taget en række billeder fra byen, som du kan se, ved at klikke her.
 
En udmærket hjemmeside, der går lidt mere i detaljer kan du se her
 
Efter denne uhyggelige oplevelse kørte vi d. 20. november 415 km. længere sydpå og havnede ved en meget pæn lille sød plads "Camping du Lac", ved Bayonne (byen med skinker).
Som navnet antyder lå pladsen flot anlagt ved en lille sø, men det blev kun til een overnatning her. Da det var en ACSI-plads var prisen helt nede på 98 kr. (billigt).

 

 

Spanien

 

Haro


Den 21. november krydsede vi så den spanske grænse og efter 224 km. nåede vi den lille by Haro. Byen kalder sig selv Riojas hovedstad og sandt er det, at byen var fyldt med bodegaer, så noget om snakken er der sikkert.
 


Vis stort kort

 

                                                                                  

 

                                                                                                       
  
  
 
 
 
 
Byen Haro ved den gule nål
En lille forgrening af Ebro-floden, ca 100 meter fra den lille rolige campingplads, der meget betegnende hedder: "Camping de Haro".
Pl
adsen er omfattet af Camping Cheque-ordningen, så 108 kr. for en  overnatning.
Vil du se lidt flere billeder fra Haro, så
klik her.

El Escorial

 

Den 22. november kørte vi så videre. Målet var byen El Escorial, 438 km. væk.
Pladsen "El Escorial" som vi let fandt er en ACSI-plads, så de to overnatninger vi havde her stod os i 212 kr.
Hvis vi ikke havde haft ACSI rabatkortet ville prisen have været næsten dobbelt så høj.
Det er en udmærket plads, der kan anbefales.
 
Efter aftale stødte vi på Karin og Verner Lyng på denne plads. De var kørt fra Danmark nogle dage før os med mål mod Spanien. Karin og Verner mødte vi første gang i december 2007 på Vilanova Camping ved Barcalona. Siden har vi set hinanden nogle gange på forskellige pladser.
 
Baggrunden for mødet på denne plads var:
Verner og Karin har boet i Madrid i et år, indtil 2007 i forbindelse med arbejdet. Umiddelbart herefter var de begge så på pension. Forud for dette havde de købt en autocamper, som de havde med til Madrid.
Mange ledige stunder blev brugt til at udforske Madrid og omegn og det var i den forbindelse vi var i El Escorial.
Her var der to ting, de synes vi skulle se umiddelbart tæt ved campingpladsen.
 
Det første var det tidligere kongeslot som ligger i selve byen Escorial og som totalt dominerer byen. Vi var inde på slottet, men det ville tage dage, såfremt vi skulle have set hele slottet, det er simpelthen så stort, så man tror det er løgn og er så overdådig i alle henseender, så man modsat det, der skete i Frankrig, har svært ved at forstå, at der ikke også udbrød revolution i Spanien.
Grundstenen til slottet blev lagt i 1580'erne.
Slottet bruges ikke mere af de kongelige.
Det vil være alt for omfattende at beskrive slottet m.v. her, men for de meget interesserede er her en hjemmeside, der af en maskine har fået oversat teksten til dansk.
Er du interesseret, så
tryk her
Nedenstående et par billeder af det imponerende bygningsværk.
 

                                                           

 

Det næste vi skulle se i området var det imponerende mindesmærke for Spaniens tidligere diktator Franco. Monumentet er bygget i Valle de los Caidos (De faldnes dal) og skal udtrykke sejren over de demokratiske kræfter i Den spanske Borgerkrig 1936 - 39.
Ligene af mere end 16.000 faldne ligger spredt ud over dette område.
 
250 meter ind i selve bjerget er der bygget en kæmpe basilika, der på nær få meter er ligeså stor som Peterskirken i Rom. Det tog 20 år at lave dette bygningsværk.
 
Dybest inde i denne kirke ligger alteret og just foran alteret ligger Franco begravet.
Den søndag vi besøgte stedet var der et meget stort politiopbud både uden for- og inde i selve det kæmpe store aflukkede parkområde.
Inde i selve basilikaen var der en gudstjeneste, som vi overværede den sidste del af og da forestillingen var forbi kunne vi komme helt op til alteret og se diktatorens sidste hvilested. Pludselig så vi, at indtil flere - også meget unge mænd - stillede sig hen foran stedet og gjorde en hilsen, der i uhyggelig grad lignede den heilen som nazisterne i Tyskland brugte.
Det var meget ubehageligt at overvære og det viste sig, at gudstjenesten faktisk blev holdt til minde om Franco. Dette sker hvert år på den nærmeste søndag for diktatorens dødsdag.
Vi havde, uden at vide det, formentlig været i selskab med nogle af de falangister og fascister, der stadig ser et lys i diktatoren.
 
Det store politiopbud skyldtes altså frygt for demonstrationer, eller det, der er værre.
 
Stedet bliver ikke besøgt af ret mange mennesker mere, men der er fortsat modstand mod at sløjfe det.
Hvad man end føler for dette monument og det, det står for, er det imponerende.
 
Uden for, oppe på bjerget står verdens angiveligt højeste kors. Det er placeret præcist over diktatorens gravsted og rager ikke mindre end 150 meter op.
 
 
                                                                 
 
                                                                                     
                                                                                    Det var strengt forbudt at fotografere inde i kirken
                                                                                    og med et stort opbud af politi, både inde i kirken og udenfor,
                                                                                    kan man godt styre sig.

Madrid

Sammen med Karin og Verner kørte vi den 24. november de 65 km. til "Camping Osuna" ved Madrid.
 
Madrid er Spaniens hovedstad og ligger vel geografisk næsten midt i landet.
Byen er fra det 9. århundrede og er som så meget andet i Spanien grundlagt af maurerne.
Der er 3,5 millioner indbyggere i byen, der skulle være den 3. mest befolkede by i EU.
Befolkningstætheden er dobbelt så stor som i København, så man behøver ikke at mangle selskab, når man går rundt i byen.
 
Madrid er sådan som en storby skal være: stor, støjende, store pladser, store springvand, storladen.
Brede boulevarder, med 4 kørebaner i hver retning, men også mange små listige gader, med et stort forretningsliv.
Er man til den slags, skal man besøge byen.
 
Vi gik rundt i byen i 3 dage og takket være Karin og Verner for vi ikke rundt på må og få, de kendte jo byen. Ja de kunne endog huske de forskellige busforbindelser og metrostationer.
Er man der i 3 dage skal man absolut købe et 3-dages kort beregnet til alle offentlige transportmidler.
 
Prøv at se forskellige billeder fra byen. Tryk her
 
 
                         
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
                                                                        
 
 
                                                             
 
 
Et fyrsteslot, - tja måske,
men bygget og fungerer som....posthus.
Vi synes det er en spændende by, at færdes i, men det skyldes måske, at vi (også) er til storbyer:

Den sidste dag brugte vi til primært at bevæge os i den bydel, hvor kongeslottet ligger.
Slottet var vi da også inde at se og det overgik alt, hvad vi hidtil havde set af slotte i Spanien, hvad angår pragt og rigdom.
Kongefamilien bor ikke på slottet. Det anvendes alene til officielle gøremål.
Der måtte ikke fotograferes inde på slottet, så vi har alene billeder ude fra og fra et par af slottets nabobygninger.
Det er et meget smukt område, - uanset om man er royalist eller ej.
 
Se billederne fra slottet og dets omegn. 
Tryk her

Som de fleste nok erindrer, blev der, nøjagtigt 2½ år efter attentatet på World Trade Center,
nemlig den 11. marts 2004 kl. 7.40 begået endnu et terrorangreb, denne gang mod tre lokaltog i Madrid.
Der sprang 10 bomber, der alle blev udløst via mobiltelefoner og ved angrebet dræbtes der 191 mennesker
og omkring 1.824 blev såret.
På den nærliggende Atocha station, er der indrettet en mindeafdeling for alle de dræbte.
Det er vanskeligt at forklare "monumentet", men måske kan nedenstående billede bidrage.
Billedet er taget i underetagen af stationen op mod det fri. Materialet er noget plasticlignende noget og indeholder
navnene på alle 191 dræbte.
Et meget bevægende øjeblik, at stå der og kigge op.

                             
 
 
 
Til slut i denne del, viser vi lige et par billeder fra "Camping Osuna" ved Madrid.
Pladsens eneste berettigelse er, at den ligger rimeligt centralt for besøg i Madrid.
Den er gammel og nedslidt og ikke vedligeholdt på nogen måde. Ejeren har 2-3 hunde, der larmer hele natten.
Herudover ligger pladsen næsten klods op ad motorvejen, der går en jernbane forbi og pladsen omgives af to befærdede veje.
Endelig ligger pladsen også i meget "bekvem" nærhed af Madrids internationale lufthavn.
 
Prisniveauet fejler imidlertid ikke noget. Vi betalte 201 kr. pr. døgn for en plads med brusebade direkte ud til 3-4 graders varme.
Det er simpelthen under al kritik, at sådan en gammel plads får lov at eksistere, men hvad gør man ikke,
for at ligge rimeligt tæt ved byen?
 
                                                                
 
Den 28. november kørte Hanne og Bent, efter 4 overnatninger, fra Madrid.
Efter 438 km. endte vi på "Camping El Jardin" 7-8 km. nord for Alicante.

 

Vi fortsætter, men nu på side 2. Tryk her


Prøv lige at kigge på dette flag og denne flagstang, der er placeret på en stor plads i Madrid.
Det er vores vurdering, at flaget ikke er under 150 kvm. stort. Flot ser det ud.


Prøv så lige, at se på nedenstående billede.

Kæmpeflag i Madrid

Da vi nu var i Riojas hovedstad kunne vi lige så godt købe noget

lokalt vin og på campingpladsen købte vi 15 liter i en bag-in-box.
Pris 25 €.
Sådan en sjover fylder en del i en campingvogn og den holder jo i nogle dage.
Haro, der ligger ved floden Ebro er en sjov lille by. Der er meget gammelt byggeri som i sig selv er flot, men store dele af dette byggeri er forladt. Byen er svær at beskrive, men den kunne minde om en by, der ikke rigtig ved om den skal blive i fortiden, eller tage skridtet ind i fremtiden.
Vinen er dens eksistensgrundlag.
642 mennesker, alle i byen tilstedeværende, blev dræbt denne dag.
Det må have været frygteligt.
 
Da krigen sluttede besluttede general de Gaulle, at Oradour hverken skulle nedrives, eller genopbygges, men have lov at ligge som nationalt mindesmærke.
Der er intet fjernet, eller ændret fra denne forfærdelige dag.
 
Alle, der blot antyder, at det nok ikke var så slemt under krigen burde tvangsindlægges til at se denne by, så kunne det måske være, at idioterne blev klogere, hvis dette overhovedet kan lade sig gøre.
Man fornemmer jo ikke, at korset er så højt som 150 meter.
Den kæmpestore flotte tyrefægterarena, der ligger lige ved metrostationen, hvor toget går ud til campingpladsen, var i øjeblikket optaget af et stort cirkus.
Her står Hanne ved foden af flagstangen.
Nu får man et andet indtryk af flagstangen og flagets størrelse.